Vinterdæk
Lige så vigtigt det er at montere sommerdæk om foråret, lige så vigtigt er det at sætte vinterdæk på bilen inden vinteren.
HVORFOR KØRE PÅ VINTERDÆK?Vinterdæk udmærker sig ved at være fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Det gør, at vinterdæk bedre kan stå fast på vejbanen når friktionen er lav. Et sommerdæk bliver hårdt og har ikke samme vejgreb som vinterdækket. Derudover har vinterdækket mange lameller og en særlig mønsterudformning som gør, at dækket "bider" fast i sne og på is. Det gør sommerdækket ikke. Et ægte vinterdæk er mærket med "sne-fnug"-symbolet. Dæk med "sne-fnug"-symbolet er testet i vinterforhold og overholder særlige grænseværdier for bremsning i glat føre.
Snefnug-symbol
|
|||
HVORNÅR SKAL VINTERDÆKKENE PÅ?For at sikre det optimale vejgreb ved lave temperaturer, bør du montere vinterdækkene, når temperaturen er omkring eller under ca. 7 grader det meste af døgnet. Det betyder nemlig, at der hurtigt kan blive frostvejr. Som tommelfingerregel anbefales det at montere vinterdæk omkring efterårsferien og sommerdæk omkring påske. Når man sammenligner bremsning med vinter- og sommerdæk under forskellige vejr- og vejforhold, er vinterdæk det eneste rigtige valg ved nedsat friktion på kolde og våde eller glatte veje. |
Sommerdæk
Lige så vigtigt det er at montere vinterdæk om efteråret, lige så vigtigt er det at sætte sommerdæk på bilen om foråret.
HVORFOR KØRE PÅ SOMMERDÆK?Vinterdæk udmærker sig ved at være fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Det gør, at vinterdæk bedre kan stå fast på vejbanen når friktionen er lav, men ved høje temperaturer kan vinterdækket blive ustabilt. Derfor skal sommerdækkene på, når temperaturen stiger.
Vinterdæk slides desuden hurtigere end sommerdæk ved kørsel i høje temperaturer. |
|||
HVORNÅR SKAL SOMMERDÆKKENE PÅ?For at sikre det optimale vejgreb ved høje temperaturer, bør du montere sommerdækkene, når temperaturen hele døgnet er over ca. 7 grader. Som tommelfingerregel anbefales det at montere sommerdæk omkring påske og vinterdæk omkring efterårsferien. Illustrationen nedenfor viser bremsning med sommerdæk og vinterdæk, og som det kan ses, er sommerdæk det rigtige valg, når temperaturen stiger. |
|||
|
Helårsdæk
Helårsdæk er et begreb, man ofte støder på, når der skal træffes et valg om sommer- og vinterdæk. Med helårsdæk kan man slippe for at skifte hjul hvert forår og efterår. Og for mange danske bilister passer helårsdækket til deres behov.
I de seneste år er dækudviklingen gået i retning af, at sommer- og vinteregenskaber rent faktisk kan mødes i det samme dæk. Og der er i dag flere gode alternativer at vælge imellem. Men selv de bedste helårsdæk er ikke lige så gode som vinterdæk, når der for alvor er sne på vejen.
M+S mærket
Et såkaldt helårsdæk er mærket med M+S (mud + snow) ligesom et vinterdæk, hvilket betyder, at det grundliggende er et vinterdæk. I helårsdækket har dækproducenterne dog forsøgt at kombinere sommer- og vinteregenskaber i samme dæk.
Selv de bedste helårsdæk er ikke lige så gode som vinterdæk, når der for alvor er sne på vejen.
Reglerne for montering af helårsdæk følger reglerne for vinterdæk, hvilket betyder, at dækkene kun må være monteret sammen med andre M+S dæk.
Når en dækproducent tilstræber at lave et dæk, der er velegnet til kørsel i al slags føre, bliver det et dæk, der er nogenlunde til lidt af hvert, uden at være optimalt på alle discipliner. Hvis du ikke ønsker at have to sæt dæk til bilen, og du ikke har et kørselsbehov, der stiller maksimale krav til dækkene i kritiske vejersituationer, kan et helårsdæk være et godt alternativ.
Er du afhængig af, at skulle kunne køre ud hele vinteren, så er det vinterdæk, der skal vælges. Går køreturen til vintersportsteder, er deciderede vinterdæk at foretrække, i kombination med snekæder.
Hos PitCrew anbefaler vi stærkt at du benytter det rigtige dæk til den rigtige årstid. Brug derfor altid sommerdæk i de varme måneder og vinterdæk i de kolde måneder (under 7° C).
Ved at benytte det korrekte dæk ved den korrekte årstid sikrer du dig altid de maksimale forhold for den bedst mulige sikkerhed ved alle slags vejrforhold.
Det er værd at noterer at helårsdæk ikke kan levere samme performance som hhv. vinterdæk og sommerdæk kan.
EU-mærkning af dæk - dæklabel
Dækmærkningsordningen gør det let for forbrugerne at vælge dæk, der sparer brændstof, begrænser støjen og samtidig giver godt vejgreb i vådt føre.
Dækkene testes i henhold til faste procedurer som er fastsat af EU, således at alle dæk testes på samme måde.
Der findes 9 laboratorier som er godkendt til at teste dæk i henhold til dækmærkningsordningen. De 6 største dækproducenter har selv godkendte testlaboratorier, og derudover findes der 3 uafhængige laboratorier i hhv. Tyskland, Spanien og Frankrig.
Trafikstyrelsen er den ansvarlige myndighed i Danmark som kontrollerer, at mærkningen er korrekt.
Dækmærkningen vises kun 3 ud af mange egenskaber som et dæk bør opfylde. Dækfabrikanterne arbejder bl.a. også med kriterierne stabilitet i sving (både på tør og våd vej), bremsning på tør vej, akvaplaning ved ligeud kørsel samt i sving, og holdbarhed. Der er således flere egenskaber man kan tage med i overvejelserne, når der købes nye dæk.
Dæk, der skal sælges inden for EU, skal være mærket med EU's sikkerheds- og miljømærke. Det er dog ikke præget ind i dækket, men vil kun fremgå af en påklistret label og i markedsføringsmateriale. Den nye mærkning af dæk forholder sig til tre kriterier:
- Energieffektivitet. Bedømmes ved at måle dækkets rullemodstand. Skala A til G
- Opbremsning på vådt underlag. Hvert skalatrin svarer til en øget bremselængde på op til seks meter, når der bremses ned fra 80 km/t. Skala A til G
- Støjniveau. Måles uden for bilen og opgives i dB. Symbolet er lydbølger.
Brændstofforbrug (rullemodstand)
Effektiv udnyttelse af brændstoffet er vigtigt både for at reducere CO2 udledningen og kørselsomkostningerne.
Kategorierne er inddelt fra A til G, hvor A har mindst rullemodstand og G har størst.
Forskellen mellem hver kategori varierer afhængigt af bil, kørselsmønster, temperatur mv., men et sæt personbilsdæk med mærkning A vil kunne spare op til 7,5 % brændstof i forhold til et sæt dæk med mærkning G.
Vejgreb i vådt føre (bremseegenskaber)
Vejgreb på våd vej er en afgørende faktor for sikkerheden, og dette kriterie indikerer dækkets evne til at standse bilen på våd vej og kan forklares ved hjælp af bremselængder.
Kategorierne er fra A til F, hvor A har kortest bremselængde og F har længst. Kategori G anvendes ikke.
Forskellen mellem kategori F og A modsvarer helt op til 30 % kortere bremselængde. Ved en hastighed på 80 km/t vil forskellen for en typisk personbil være op til 18 meter kortere bremselængde.
Støj (eksternt)
Denne illustration viser dækkets støjniveau udenfor bilen.
Jo flere "lydbølger" der er udfyldt med sort på mærkaten, jo mere støjer dækket.
Forskellen mellem et dæk med to lydbølger og et dæk med én lydbølge svarer til 3 dB hvilket vil sige en halvering af støjen.
Kilder: FDM og Rådet for større dæksikkerhed